Majs-cakes


1 dåse majs (ca. 340 g. - eller tilsvarende mængde optøet fra frost) 75 g fuldkornshvedemel 2 store æg 200 g hytteost, 1,5 % 4 forårsløg 1 stk chili, røde, friske salt og peber 1 tsk olivenolie, ekstra jomfru Skær forårsløg og chili i små stykker og kom dem op i en skål sammen med resten af ingredienserne (undtagen olien). Mix det hele godt sammen. Varm en pande op til middelvarme og steg 6 majs-cakes i en anelse olie (gerne på en slip let pande). De skal nok steges af 2 omgange. Vendes selvfølgelig rundt undervejs. De skal ca. have 5 min. på hver side. Disse majs-cakes er supergode til frokost med lidt grønt til. Ønsker du ekstra proteiner, så er de gode med lidt skinke/røget kød/røget laks e.l. til. Hvis du har brug for ekstra kulhydrater så spis fx brød til (rugbrød/fuldkornflute e.l.). Denne opskrift er inspireret af en Jamie Oliver opskrift på en morgenmad: Her serverer han dem med 1 stk. stegt bacon og 1 banan som er stegt sammen med baconet på panden. Lidt sødt og lidt salt :-) Men disse cakes er også gode at have med, som et mellemmåltid, som kan holde et stabilt blodsukker. Men de er også gode som en del af et restitutionsmåltid fx. sammen med noget frugt/tørret frugt e.l. Næringsindhold pr. stk: 153 kcal, 9,7 g. protein, 20 g. kulhydrat, 4,2 g. fedt.

NYESTE INDLÆG
ARKIV
FOLLOW ME
  • Grey Facebook Icon
  • Grey Instagram Icon

Eat To Perform

Fiilsvej 7

7500 Holstebro

info@eattoperform.dk

LOUISE LJUNGBERG

KOST- OG LIVSSTILS COACH 

Mobil: 61 33 39 31

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon