Græskar-brød/kage


Ingredienser: 150 g fuldkornshvedemel/fuldkorns speltmel/grahamsmel/hvidhvedemel e.l. 50 g hvedemel 90 g dadler, friske 300 g Græskarpure/bagt græskar (se TIP)

1 moden banan (ca. 80-100 g.) 3 M-L Æg 2 spsk. mørk sirup (eller honning) 1 tsk bagepulver 1 tsk natron 1½-2 spsk kanel, stødt 1 tsk ingefær, stødt (kan undlades) 1 tsk kardemomme, stødt (kan undlades) 80 g. pekannødder (eller andre nødder) 50 g. tørret appelsinskal (kan undlades eller erstattes af fintrevet skal fra 1 appelsin)

(Erstat fx kanel, ingefær og kardemomme med 2½-3 spsk. pumpkin spice - se sidste opskriftsindlæg) Kom dadler, græskar og banan i en foodprocesser eller blender. Kør til det ser godt ensartet ud (så godt som muligt) Tilæst sirup og æg. Kør igen til det bliver godt mixet og mere luftig. Rør fuldkornsmel, hvedemel, bagepulver, natron og krydderierne sammen i en anden skål, og kom det i den blendede masse sammen med grofthakkede nødder. Vend det rundt bare til det lige er ensartet. Fyldes straks i muffins-forme, gerne silikone. Bages i en 180 grader varm ovn i ca. 13-18 min. Kan også bages i en rund springform eller en aflang brødform, så skal bagetiden bare forlænges lidt (stik en strikkepind e.l. i og se om dejen hænger ved). TIP: god til mellemmåltid, aftensnack, før-efter træning, sund dessert-kage. TIP: 1 bæger Philadelphia naturel light røres sammen med et par skefulde god fast skyr (ikke for sur evt. en med vanilje) lidt honning/vaniljesukker e.l. efter smag. Herefter vendes fintrevet citronskal fra 1/4 citron i. Server lidt af denne creme ovenpå/til dine muffins ved servering. TIP: Græskarpure: kan selv laves ved at ovnbage hokkaido i tern i en 200 grader varm ovn i ca. 20-30 min. Stavblend/blend. Her i opskriften tilsættes de bare i blenderen sammen med dadlerne.

OPBEVARING: I tætlukket beholder/bøtte - Kan fryses Næringsindhold pr. muffin: 141 kcal, 3,7 g. protein, 20 g. kulhydrat, 5,3 g. fedt.

NYESTE INDLÆG
ARKIV
FOLLOW ME
  • Grey Facebook Icon
  • Grey Instagram Icon