Ovnristede edamame bønner m. parmesan

Perfekt snack til velkomstdrinken og dronningens nytårstale. (Eller måske til dagen derpå ;-)

Ingredienser ca. 4 pers.

350 g/1 ps. edamamebønner/u. skral (fra frost) 1½ spsk. olivenolie 20 g parmesan ost (ca. ½-1 dl. fintrevet) 1 spsk rugmel/fuldkornsrugmel (fintmalet) eller alm. hvedemel 2 tsk. wasabipulver (eller 1-2 tsk. cayennepeber eller lidt tørret chili) salt og peber Tø edamamebønnerne op i koldt vand og dup dem tørre med køkkenrulle. Kom dem i en bradepande/ovnfast fad med bagepapir. Vend dem grundigt i olivenolie, Bland mel, wasabi, parmesan, salt og peber og drys det over bønnerne. Sørg for at de bliver vendt godt rundt. Bag i en forvarmet 220 grader varmluftsovn i 25-35 min. Rør rundt i bønnerne undervejs. Server som en lille velkomstsnack. Også gode mixet i en salat eller toppet oven på salaten. Skal helst spises samme dag. Men kan dog gemmes nogle dage, og så kan du lige sprøde dem op i ovnen igen inden servering eller snacktid ;-) Næringsindhold pr. person: 174 kcal, 11 g. protein, 12 g. kulhydrat, 8,1 g. fedt.

NYESTE INDLÆG
ARKIV
FOLLOW ME
  • Grey Facebook Icon
  • Grey Instagram Icon