Sprøde rösti-vafler

Har investeret i et multi-jern fra Tefal som hedder Snack Collection. Det kan bruges til både toast, vafler, grillet pannini osv. Tror man kan skifte ud til 12 forskellige slags. Hvor jeg har disse 3 slags.

I dag blev kartofler og gulerod forvandlet til nogle lækre Rösti i vaffeljernet. Mums siger jeg bare ;-)

.

Ingredienser: (ca. 6 vafler)

600 g kartoffel

250 g gulerod

2 medium æg

2 spsk fuldkornshvedemel (eller evt. boghvedemel e.l.)

1 tsk salt og noget friskkværnet peber

2 tsk oregano, tørret

1 tsk timian, tørret (evt. 1 tsk. tørret chili :)

2 spsk purløg

10 g/2 tsk. smør ( eller olie) til at pensle vaffeljernet med

.

Fremgangsmåde:

Riv kartoffel groft (evt. i din foodprocessor e.l.). kom det i en skål og drys med ½ delen af saltet. Vend det rundt og lad stå min. 10 min.

Pres nu så meget væde ud af de revne kartofler og kom dem herefter i en skål sammen med de revne gulerødder.

Tilsæt de resterende ingredienser og vend godt rundt.

Varm dit vaffeljern op så den er godt varm. Pensel nu med lidt smør (fx. smeltet i en minibøtte i mikrobølgeovnen) eller olie på alle flader (kun lige så der er lidt på). Kom nu din røstimasse på (der skal ca. blive 6 stk. af massen. (hvis du har en anden størrelse vaffeljern, så tilpas herefter.)

Giv dem ca. 7-8 min. indtil de har fået farve og blevet lidt sprøde på toppen. (tiden kan variere alt efter vaffeljern)

Hvis du skal bruge alle vaflerne på en gang, så lun dem bare lige til sidst i ovnen, på din brødrister e.l.

Super god som tilbehør til alt slags kød, måske som bund og top i en burger, eller hvad med at toppe med lidt skinke og et spejlæg. Også gode bare at spise i hånden og dyppe i en lækker dip/dressing. Mulighederne er mange.

TIP: kan også steges på en pande eller bages i ovnen, som små flade røsti. I ovnen skal de ca. have 20 min. på 200 grader varmluft.

Næringsindhold pr. vaffel: 147 kcal, 5 g. protein, 21 g. kulhydrat, 4 g. fedt.

NYESTE INDLÆG
ARKIV
FOLLOW ME
  • Grey Facebook Icon
  • Grey Instagram Icon