Bagte rødbeder m. appelsin og valnødder

Rodfrugter fylder stadig en del på hylderne i supermarkederne. Så du skulle prøve denne farverige fyldige salat med ovnbagte marinerede rødbeder, frisk appelsin og knas fra granatæbelkerner og valnødder. Vi spiser jo altså også lidt med øjnene.

Denne salat var bl.a. en af opskrifterne fra Eat to Perform køkkenworkshoppen.

Ingredienser (2-3 pers):

600 g rødbeder, rå og skrællet vægt

2 spsk balsamico

2 små tsk. honning

½-1 tsk. salt og lidt friskkværnet peber

50-60 g granatæblekerner

1 appelsin

75 g salat, fx. babymix, rucola, babyspinat e.l.

25-40 g valnødder

2 spsk. mynte, frisk

Fremgangsmåde:

Skræl og skær rødbederne i ca. ½ cm. tykke skiver. Kom dem op ipå en bageplade m. bagepapir. Drys med salt, peber, balsamico og honning Vend dem godt rundt og fordel herefter ud på bagepladen, så godt som muligt i et lag. Bag dem i en 190 grader varm ovn (varmluft) i ca. 25-30 min. (møre men med lidt bid).

Halver granatæblet og hold nu den ene med skærefladen ned i din håndflade. Hav let spredte fingre. Hold hånden henover en stor skål, og bank nu rundt på bagsiden af granatæblet med en træ-grydeske, så kernerne bankes ned i skålen. Hvis der ryger noget af de hvide med, så pil det ud efterfølgende.

Pil appelsinen eller skær enderne af appelsinen og skær skrællen af i et så tyndt lag som muligt. Skær nu appelsinen i tynde skiver.

Læg et lag med salatblade i bunden på et fad. Kom de færdige rødbeder (kan både spises varme og kolde) op på faddet og bred ud. Læg appelsinskiver ind i mellem. Drys med granatæblekerner.og let hakket mynte. Rist valnødderne på en tør pande på middelvarme, vend dem lidt rundt undervejs. Når de har fået lidt farve og blevet let ristede tages de af panden og drysses med lidt salt. Top rødbedesalaten lige inden servering med de ristede valnødder, som du evt. lige kan knuses lidt i hånden inden TIP: Pære eller æble passer også godt til denne salat eller prøv med blåbær eller brombær. Et drys krydderurter er altid godt i retten, her er brugt frisk mynte, men citronmelisse eller persille er også godt.

Rødbederne kan også få et drys krydderi inden de bages fx timian, rosmarin, estragon e.l. Næringsindhold pr. person (ved 2. pers.): 355 kcal, 8,7 g. protein, 47 g. kulhydrat, 10 g. fedt.

NYESTE INDLÆG
ARKIV
FOLLOW ME
  • Grey Facebook Icon
  • Grey Instagram Icon

Eat To Perform

Fiilsvej 7

7500 Holstebro

info@eattoperform.dk

LOUISE LJUNGBERG

KOST- OG LIVSSTILS COACH 

Mobil: 61 33 39 31

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon