Chokoladegrød
Denne opskrift på Chokoladegrød er en gammel-favorit klassiker.
Jeg lavede opskriften for nogle år tilbage, og her kom jeg altid chokoladen i grøden, men faktisk så drysser jeg det oftest ovenpå sammen med nødderne nu, da jeg elsker god toppings :-)
Hvis du ikke lige har chokolade, så smager den altså også rigtig godt bare med kakaoen, så tilsæt evt. en anelse mere.
Her får i den originale opskrift.
.

30 g havregryn
½ spsk. chiafrø (eller samme mængde ekstra gryn)
Vand, 2,5 dl
½ banan (str. mellem)
2 tsk. kakaopulver (mørk bagekakao)
10 g. chokolade (jeg foretrækker en mørk chokolade, men prøv dig frem)
1 tsk honning/sukker e.l. (banan søder dog også, men jeg kan godt lidt det lidt ekstra)
5 stk. hasselnødder/mandler (evt. ristede og grofthakkede)
1 Æg, medium
Godt drys salt
.
Mos bananen og kom den op i en lille kasserolle sammen med gryn, chia, vand, salt og kakao. Sæt gryden over blusset og lad det koge indtil ønskede konsistens ca 5 min. Skru ned på lav varme og tilsæt nu et æg og pisk godt og lidt kraftigt rundt i ca. 1 min. Så har du en lækker og ekstra luftig/fyldig kakaogrød. Top med 1 spsk. grofthakkede nødder eller evt. 1 tsk. peanutbutter. TIP I: Hvis du ikke lige har æg i køleskabet og du gerne vil have dine proteiner, så lav grøden på mælk istedet for vand eller top den færdige grød med 2 spsk. skyr/fromage frais/kvark/hytteost e.l.
TIP II: i stedet for at komme banan i grøden så top den færdige grød med bananskiver (eller anden lækker frugt).
TIP III: Jeg laver gerne dobbelt portion, så er der til grød næste morgen også, som bare skal lunes i mikroovnen. Eller så er der til 2 lækre mellemmåltider/nærmest lidt mousse agtig ;-) EAT TO PERFORM: Dyrker du en del sport så skal kulhydratindholdet skrues op. Så tilsætter du bare ekstra havregryn + vand (fx. 50 g. ekstra havregryn + 2½ dl. vand)
Næringsindhold pr. portion: 365 kcal, 16 g. protein, 32 g. kulhydrat, 17 g. protein.