Cremet pasta med græskar, spinat og parmesan

Skal det gå lidt stærkt, så er en nem pastaret altid god. Her med græskar og spinat som giver en god fylde til retten, og så parmesan som giver lækkerhedsfaktor - husk ekstra til topping ved servering.

.

Ingredienser:

- 5-600 g. hokkaido græskar (eller butternut squash)

- 150 g. frisk spinat

- 150 g. fuldkorns pasta penne

- 30 g. grønne oliven u. sten

- 30 g. parmesan

- 200 ml. madlavningsfløde

- salt og peber

.

Fremgangsmåde:

Vask skrællen på græskarret. Halver den og skrab kernerne ud. Skær den herefter i tern.

Rist ternene på en godt varm pande (gerne slip let). Lad nogle sider få lidt farve.

Krydr med salt og peber (og hvis du ellers gerne vil tilsætte lidt ekstra krydderi).

Kog nu pastaen al dente, og husk lige at gemme lidt af kogevandet, inden du hælder det fra.

Kom nu madlavningsfløde, parmesan og let hakkede oliven i retten og vend rundt. Madlavningsfløden skal nemlig lige simre lidt igennem. Tilsæt gerne lidt af kogevandet, så sovsen strækker lidt ekstra og retten holder noget fylde til sovsen.

Kom nu skyllet frisk spinat i retten sammen med parmesan og pasta og vend rund nogle gange, til spinaten er faldet sammen.

Server som den er eller til fx. kylling, fisk, eller hvad lysten er til. Drys gerne lidt parmesan på toppen ved servering, da det vil smage ekstra igennem.

TIP: Lav også gerne retten med Gnocchi (som på billedet),

TIP: Brug for ekstra krydderi, så prøv med salvie eller fx rosmarin (frisk eller tørret) Det er krydderier, som passer godt til græskar.

TIP: Ønsker du kød til, så i stedet for at spise kødet ved siden af, så tilsæt fx. en rest kylling, oksefilet, skinke i selve retten. Tilsæt det når det bliver varmet igennem til sidst. Ofte så behøves der faktisk ikke mere end 100-150 g. til 2 personer, og kan være en god måde at spare lidt på kødet.

Næringsindhold pr. person: 509 kcal, 23 g. protein, 66 g. kulhydrat, 13 g. fedt.

NYESTE INDLÆG
ARKIV
FOLLOW ME
  • Grey Facebook Icon
  • Grey Instagram Icon