Luftige fuldkornsboller

De her boller er til universlabrug. De er super gode til morgenmaden med smør, ost og nutella, men også top til brug til en burger eller sandwich. Så hvorfor ikke få bagt en omgang og så have nogle i fryseren til de nemme dage.

Ingredienser:

Gær, frisk, 30 g

Vand, 7 dl

Gulerod, 250 g./4 stk.

Havregryn, 50 g

Vand, 1,5 dl

Rugmel, fuldkorn, fint, 350 g

Hvid Fuldkornshvedemel, 350 g (eller alm. fuldkornshvedemel)

Hvedemel, 350 g

Honning, 1 spsk

Olie, 3 spsk. (eller smeltet smør)

Salt, 1½ tsk

Fremgangsmåde:

Kom havregryn og 1½ dl. vand i en skål og lav det til havregrød i mikrobølgeovnen. Eller bare hæld 1½ dl. kogende vand over havregrynene og lad stå lidt og mix så rundt til havregrøds lignende. Skræl gulerødderne og riv dem semi-groft på et rivejern og vend det godt med grøden. Rør gæren ud i lillefinger-lunt vand. Tilsæt honning og rør det ud.

Tilsæt grødblandingen (må ikke være for varm) og rør det rundt. (Kør evt. dejen på røremaskinen)

Tilsæt rugmel og salt og mix godt rundt. Herefter olien og mix igen. Mix fuldkornshvedemel og hvedemel og tilsæt det til dejen lidt af gangen. Ælt/kør godt på røremaskinen mellem hver tilsætning af mel. Kør indtil dejen er godt smidig ca. 10-12 min i alt. måske skal du ikke bruge alt melet, eller evt. bruge lidt mere.

Lad hæve et lunt sted med klæde over skålen i 1 time. Form boller og lad dem efterhæve i ca. 20-30 min. Jeg bruger oftest bare min skarpe dejskraber til at skære dejen ud en af gangen, og så bære dem på pladen, så slår jeg ikke luften ud igen, og det er bare super nemt. De må godt have lidt kanter/former ;-)

Bages i en forvarmet 180 grader ovn i ca. 12-15 min. Pas på ikke at give dem for meget, da tørre boller altså ikke er sjovt ;-) TIP: pensel evt. bollerne inden bagning og drys med fx. græskarkerner, sesamfrø, birkes, havregryn e.l. TIP: Gulerod kan erstattes af æble/squash/pastinak/rødbede......e.l. Du kan også lave dem helt uden hvedemel, og erstatte hvedemel med fuldkornsspeltmel, hvid hvedemel e.l. (bollerne vil blive en anelse mindre luftige, da hvedemel har en bedre hæveevne). Næringsindhold pr. bolle: 135 kcal, 4,1 g. protein, 25 g. kulhdrat, 1,7 g. fedt.

NYESTE INDLÆG
ARKIV
FOLLOW ME
  • Grey Facebook Icon
  • Grey Instagram Icon